Science in Your Eyes er et virtuelt billedgalleri, der viser eksempler på, hvad det i dag er muligt at visualisere med moderne mikroskopiteknikker, med hovedvægt på billedernes æstetiske kvaliteter. Temaerne er hentet fra biofysikkens verden med fokus på cellemembraner, fedtstoffer, proteiner og liposomer.
I vores søgen efter viden om os selv og vores omgivelser har afbildningen af de undersøgte objekter altid spillet en afgørende rolle for dokumentation og beskrivelse af det observerede.
Billeder er vigtige for formidling og videregivelse af den indsigt, som vi har opnået ved forskning og videnskabelige observationer.
Udstillingens billeder er optaget af forskere og studerende ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Biomembranfysik (MEMPHYS) ved Syddansk Universitet i Odense.
Farverne er kunstige og er valgt for at fremhæve kontraster og strukturer i de undersøgte objekter.
Det optiske lysmikroskop blev opfundet i slutningen af det 16. århundrede og havde en forstørrelsesgrad på under 10 gange. Lysmikroskoper benytter sig af lys og glaslinser, og med et moderne lysmikroskop kan man opnå en forstørrelse på helt op til 1000 gange.
Memphys, Center for biomembranfysik, Syddansk Universitet Campusvej 55 DK-5230 Odense M
Copyright @ All Rights Reserved